onsdag den 20. april 2011

Shorts - sommeren er jo på vej!




Jeg vil godt indrømme, at jeg kan blive en lille smule stresset/frustreret over at tænke på, at jeg måske ikke får tid til at sy, når den lille ny kommer til verden. Det kan jo slet ikke betale sig, at have det sådan, for sytiden skal jo nok komme tilbage - engang ;) Jeg har dog taget forskud på sommeren ved at sy 2 par shorts til Ida Marie. Det første par (de blå) blev lige ud af landevejen og uden så mange dikkedarer. Det måtte min opmærksomme kæreste dog kommentere med bemærkningen "det ligner ikke noget, du har lavet. Hvor er detaljerne?" Det kunne jeg ikke lade stå uhørt hen, så det næste par blev taget under lidt mere kærlig behandling. De grønne er syet med elastik i benene og så har jeg syet to blomsterknapper på som pynt - tadaa, detaljer ;)
Nu har min store pige, da lidt tøj at gå sommeren i møde med... så mangler vi bare sandaler...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar