lørdag den 9. april 2011

Nyt betræk til voksiposen



Vi ved som sagt ikke om babyen i min mave er en dreng eller en pige, så det giver lige lidt udfordringer - eller det ved jeg ikke om man kan sige.... Den lift vi havde til Ida Marie er rød og hvis nu det bliver en dreng, er vi jo nødt til at have en blå lift (ja, sådan er jeg) "Problemet" har jeg dog løst ved at sy et lidt drenget voksiposebetræk med en sød lille rapand. Jeg har savlet over de flotte betræk Lis fra Karlssonskludeskab laver, men tænkte alligevel, at jeg måtte kunne lave et selv. Det er heller ikke det første betræk, jeg har syet, for Ida Marie havde en drømmepose, da hun var lille - det betræk syede jeg dog også i rødt stof.. hehe.. Der var dog ikke så mange detaljer på, som jeg har tænkt på i dette betræk.

Jeg ved dog endnu ikke om jeg er tryg ved at bære en baby rundt i en voksipose fremfor en lift - jeg synes der er lidt mere beskyttelse i en lift. Nu må vi se.. ellers må faren en tur i Babysam ;)

2 kommentarer:

  1. hvor er det sødt! Og rigtig godt gået med den lille rapand!

    SvarSlet
  2. Tak, ja jeg er også glad for, at jeg lavede en applikation, det giver lige lidt ekstra!

    SvarSlet