Viser opslag med etiketten baby. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten baby. Vis alle opslag

tirsdag den 3. maj 2011

2. dag over termin...



Idag er formiddagen gået med at bage et par rabarberkager og nemme snitter ;) uhm, jeg er umættelig!! Jeg har brugt denne opskrift og denne opskrift (billederne er også lånt fra disse hjemmesider)

Desuden har vi fået vores første grøntkasse fra Tanhøjgård Jeg er spændt på, om det er noget for os at få leveret til døren - der er jo mange muligheder på hjemmesiden!

torsdag den 28. april 2011

Tæppe til kravlegården


Jeps, vi har et lille "babyfængsel" ;) Jeg synes bare det er ret praktisk eftersom vi har en kommende storesøster og en hund der godt kan lide at kysse ;) kravlegården kan også bruges til at samle alt det skønne legetøj i.

Nå, det var et sidespring ;) Jeg har syet et lille patchwork-tæppe til at ligge i kravlegården. Igen har jeg forsøgt at holde mig i kønsneutrale farver. Som fyldt har jeg brugt pladevat og bagpå er der alm. tyndt bomuld.

onsdag den 27. april 2011

Royal baby.. og søde huer ;)



Ja, min baby bliver også lidt royal! Min mor har nemlig strikket et Mary-sjal i det blødeste garn. Tæppet er SÅ smukt og jeg glæder mig til svøbe min lille baby i det ;)
Min mor strikkede også et tæppe til Ida Marie og jeg synes bare det er en fantastisk dejlig gave. Babys helt eget tæppe, som kan følge barnet vel nærmest hele livet ;)

Min mor har også været udsat for bestillingsarbejde - nemlig små babyhuer ;)
Jeg har termin 1. maj og derfor synes jeg det kunne være sjovt at have en rød hue, som baby kan få på, når den er kommet til verden. Hvis baby nu ikke lige kommer 1. maj, så er det istedet en rød hue til en pige og en blå til en dreng ;) De er bare nuttede - Tak, mor!

torsdag den 14. april 2011

Den sødeste pusling!


Denne skønne pusling blev leveret af posten idag. Det er en lille puttekluds-pusling til babyen i min mave. Jeg håber babyen kommer til at elske puslingen ligeså højt som jeg gør. Den er godt nok lækker og blød!
Det er hende her, der har lavet den og jeg har også lånt billedet derfra :)

Jeg har været til jordemor idag og det var en skøn oplevelse. Jeg var bekymret for om baby vendte med hovedet opad, men den vender heldigvis som den skal med hovedet nedad og med en kampvægt på ca. 2900 g - Jeg er SÅ glad!!

fredag den 8. april 2011

Legeko til blypper



Jeg har også fået syet lidt til blypper. Vi kender ikke kønnet, så alt det jeg syr er nød til at være unisex. Det synes jeg er lykkes meget godt med dette ko-legetæppe. Mønstret er fra stof og stil og det var meget nemt at gå til ;) Ida Marie har fortalt, at hun nok skal vise baby hvordan man leger og kravler på tæppet - hun er så sød, at mit hjerte smelter ;)

torsdag den 18. marts 2010

Patchworktæppe til babydreng..


Jeg har syet dette patchwork tæppe til én i min mødregruppe, der venter sig taadaaa: en lille dreng. Det passer lige til barnevognen... Jeg har lagt pladevat i mellem og tyndt fleece på bagsiden.. tror jeg næste gang bare nøjes med noget lækkert bomuld, for det kan let føles for stift, synes jeg. Nu håber jeg, hun bliver glad. Der er en månedstid til baby kommer, men sålænge kunne jeg ikke vente med at vise det frem ;)