Wauw, det er vildt så stor en forskel 1 cm sømrum kan gøre! Det var den erfaring, jeg blev rigere, da jeg skulle forsøge at sy en baby sommerhat..
Den første udgave (hvide med gule prikker) er syet plus 1 cm sømrum som anbefalet i EG sybogen. Hold da op - den kan baby måske passe engang til efteråret, når en uldhue er passende. På med vanten - øh, hatten igen.
Andet forsøg blev lidt mere passende til et babyhovede - dog skal man lige huske, at ligegyldigt hvad, så skal der tillægges 1 cm sømrum i den inderste cirkel - hvis I forstår.. den erfaring blev jeg også rigere ;)
Det søde elefantstof er fra By Slyngel og en del af en give away, jeg har vundet hos hende.