Viser opslag med etiketten syning. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten syning. Vis alle opslag

onsdag den 11. maj 2011

Nederdel med Bamse og Kylling


Da jeg var færdig med denne nederdel, så slog det mig: jeg har da vist en svaghed overfor denim og rødt kantebånd - jeg synes bare det går godt i spænd!

Denne nederdel er pyntet med Bamse og Kylling og lidt prikkede knapper - Ida Marie blev meget glad for den og så er moren også glad!
Samme hjemmebiksede mønster som til uglenederdelen ;)

tirsdag den 10. maj 2011

Nederdel med ugler


Har syet en lille nederdel til Ida Marie - eller lille og lille.. jeg tror hun kan passe den i et stykke tid. Mønstret er nemlig hjemmegjort ;)
Stoffet er noget tyndt, lækkert fløjl med ugler købt hos Malika og Rosa.

mandag den 9. maj 2011

Sommerhatte til baby



Wauw, det er vildt så stor en forskel 1 cm sømrum kan gøre! Det var den erfaring, jeg blev rigere, da jeg skulle forsøge at sy en baby sommerhat..
Den første udgave (hvide med gule prikker) er syet plus 1 cm sømrum som anbefalet i EG sybogen. Hold da op - den kan baby måske passe engang til efteråret, når en uldhue er passende. På med vanten - øh, hatten igen.
Andet forsøg blev lidt mere passende til et babyhovede - dog skal man lige huske, at ligegyldigt hvad, så skal der tillægges 1 cm sømrum i den inderste cirkel - hvis I forstår.. den erfaring blev jeg også rigere ;)
Det søde elefantstof er fra By Slyngel og en del af en give away, jeg har vundet hos hende.

fredag den 6. maj 2011

Bukser #4



Det fjerde par bukser er syet i denim - det er resterne fra forårsjakken :)
Som pynt har jeg applikeret en skøn broderet hund. Hvem siger broderier kun hører hjemme på sofapuder og i glas og ramme?! Jeg var lidt spændt på om hunden fra oldebedste var for stor til et par bukser, men nu sidder den der og det fungerer da vist fint nok ;)

torsdag den 5. maj 2011

Bukser #3


Tredje par bukser ;) Disse er syet i let fløjl med æbler. Stoffet har jeg købt for længe siden hos Malika og Rosa.

onsdag den 4. maj 2011

Bukser #2



Andet par bukser til Ida Marie - denne gang en lilla udgave. Stoffet er fra Stofstedet i Rold og det er oldebedste der har broderet den fine babuska - "nej, mor det er en dukke": siger Ida Marie.

mandag den 2. maj 2011

1. dag over termin...


Vente, vente, vente..
Idag er jeg gået 1 dag over termin - håber ikke der går 14 dage, for det dur min tålmodighed da ikke til - jeg vil se, holde og nusse baby blyp - suk!

Formiddagen er gået med at sy denne bunke bukser til Ida Marie - 4 par blev det til. De er lige lange nok, men det er jo også godt at have lidt tilgode. Hvem ved hvormeget sytid, det bliver til med 2 børn!?

søndag den 10. april 2011

Sofapuder




Synes lige vores stue trængte til lidt nyt og det resulterede i lidt nye sofapuder :)
"pladsen er reserveret" er inspireret af Hendes Verden, de andre har jeg selv fundet på og jeg synes egenlig de er blevet meget fine.
Den eneste jeg måske ikke er helt pjattet med er "pausefisken", men Ida Marie og farmand synes den er fin, så den får lov til at blive :)

Bamseophæng med lommer


Da jeg var lille havde jeg sådan en bamse med lommer, hvor jeg kunne putte alle mulige dimser i. Bamsen er dog lettere præget af tidens tand, så jeg har kopieret den og lavet en ny udgave til Ida Marie. Den er syet i noget kraftigt lilla stof og pyntet med lommer i diverse stof. Jeg var lidt spændt på, hvordan skråbåndsudfordringen skulle gå, men jeg blev heldigvis positivt overrasket :)
Nu hænger den nye bamse den på Ida Maries værelse og hun har allerede puttet dimser i den - diverse armbånd og legedyr :)

mandag den 26. juli 2010

Et hæklehus




Jeg har syet et "hæklehus" til min veninde. Hun har været/er igennem en hård periode pga. en kærlighed, der ikke blev, som hun havde drømt... Jeg holder så uendelig meget af hende, så gaven er en "jeg kan ikke tage smerten væk, men jeg vil gøre alt for dig, du skal bare sige til-gave"!! Hun blev heldigvis glad;)
Jeg hækler ikke selv, så jeg har gættet lidt på, hvad man skal bruge, når man hækler :)
Hæklenålene har jeg købt i en genbrugs og der er også plads til at hun kan supplere op med sine egne hæklenåle. Ellers er der et centimetermål, en saks og nogle nåle. Jeg er spændt på, om det i virkeligheden er så funktionelt, som jeg har håbet. Det er ikke til at se, men yderstoffet er også quiltet.